Vilkår for vinduespudsning

    Her kan du læse de vilkår, der gælder for vores samarbejde – kort og forståeligt.

    Hvad fjerner vi – og hvad fjerner vi ikke?

    Vi fjerner almindeligt snavs fra vejr og vind samt efterladenskaber fra fugle og insekter.

    Silikone, klistermærker, kalk- og vandmærker fra haveslangen, cement, maling, fedt, olie og lak kræver glasskraber eller særlige midler. Denne type arbejde skal aftales eller varsles på forhånd.

    Hvad er nødvendigt inden vinduespudsning?

    Der skal være fri adgang til vinduerne. Vi flytter ikke havemøbler, krukker, planter eller lignende.

    Ved indvendig pudsning skal vindueskarmene være ryddet.

    Afmeldinger og ændringer

    Ændringer skal som udgangspunkt ske senest 2 dage før den planlagte pudsning. Det gælder også afmelding af indvendig pudsning.

    Aftalte opgaver, der ikke afmeldes i tide, faktureres til fuld pris.

    Vejret

    Vi pudser vinduer i næsten alle slags vejr – vind, sne, regn og frost er ingen hindring.

    Vi undlader dog at pudse under kraftig storm eller ved ekstrem frost, da vandet kan fryse på ruden, før det kan tørres af.

    SMS før besøget

    Du får en SMS før service, typisk 2 dage før besøget. Du kan selv vælge, hvornår du vil have besked. Skriv dit ønske i bemærkningen ved booking, eller kontakt os.

    Reklamation

    Vi giver 3 dages tilfredshedsgaranti med gratis ompudsning. Oplever du striber, pletter eller løbere efter en pudsning, skal du kontakte os inden for 3 dage efter besøget, så kommer vi igen og pudser om uden beregning. Garantien begrænser ikke dine lovbestemte rettigheder.

    Vi fraskriver os ansvar for ridser i ruder, karme og lister, da vores udstyr ikke kan forårsage dette, og da det ikke kan konstateres, om ridserne var der, før arbejdet blev påbegyndt.

    Prisregulering

    Prisen reguleres, hvis antallet eller størrelsen af de oplyste ruder ændres, eller hvis intervallet for pudsningen ændres.

    Indeksregulering foretages én gang årligt og varsles i god tid.

    Betalingsbetingelser

    Betaling skal ske senest 8 dage efter hvert besøg. Du modtager en faktura på e-mail få dage efter, arbejdet er udført.

    Du kan betale med MobilePay, via netbank eller PBS.

    Opsigelse

    Du kan opsige aftalen senest 2 dage før et planlagt besøg. Der er ingen binding.

    Sygdom hos personalet

    Ved sygdom giver vi dig hurtigst muligt besked på mail og SMS. Vi gør vores bedste for at finde en ny dato, så du kan få rene ruder.

    Klagemuligheder

    En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Rude Rytterne kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby – se www.forbrug.dk.

    EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes, hvilket især er relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land: http://ec.europa.eu/odr. Ved klage skal du angive vores e-mailadresse: kontakt@ruderytterne.info